dot_animation
20.4.2024
13:52

Betragtelig millionomsætning
stiger markant den kommende tid

Innordic International A/S lancerer to nye produkter med et enormt potentiale i 2012

Det må vist siges at være en stor præstation at have nået en betragtelig millionomsætning blot to år efter sit firmas start (forud var gået to år, som stort set kun blev brugt til produktudvikling). Men det begynder at blive svært at sætte ord på, når indehaveren af Innordic International A/S, Svenning Tvede, nøgternt konstaterer, at omsætningen kommer til at stige markant den kommende tid – inden udgangen af 2013.

Årsagen er ”Innovation with care”. En del nye produkter er i støbeskeen, og allerede i år kommer mindst to nye på markedet. Begge med et enormt potentiale, og det ene i en helt ny boldgade.

Drejer over på kvægbrug

- Alle vores produkter er målrettet hestebranchen, men nu drejer vi over på også at beskæftige os med kvægbrug. Nærmere betegnet digital laminitis, der er den hyppigste årsag til negativ indtjening på kvægbrug, og som alle kvægavlere kender til problemerne omkring i en eller anden målestok. Det er en byldinfektion, der giver smerter, gør koen deprimeret, får mælkeydelsen til at falde og betyder mindre masse på det enkelte stykke kvæg. For at bekæmpe digital laminitis har man tidligere brugt meget skrappe midler. I dag har man kun medicinering at ty til, og som bekendt er det ikke optimalt, siger Svenning Tvede og fortsætter:

- Desuden lever vi i en tid, hvor der er fokus på dyrevelfærd i og omkring landbruget og derfor behov for løsninger, som ikke indeholder kemikalier og syntetiske produkter. Vi arbejder med naturlige produkter og lancerer i år en produktnyhed, der kan hjælpe landbruget i kampen mod digital laminitis. Og det bliver noget, landbruget, der er en effektiv branche med stort fokus på produktionstal, kommer til at kunne mærke en effekt af i regnskabets nederste højre hjørne.

Markant større branche

Det nye produkt har et langt større, mange hundrede gange større potentiale end nogen af de eksisterende produkter i Innordic International, fordi kvæg er en markant større branche end heste på verdensplan.

- I sig selv er det grund nok til, at vi søger en ekstern partner til at bringe produktet på markedet og stå for distributionen worldwide. En anden grund er, at hele vores nuværende net af forhandlere er relateret til hesteverdenen og skal starte helt forfra med en ny forretningsmodel, hvis de også skulle henvende sig til kvægbranchen. Vi har en toneangivende distributør i denne branche i kikkerten som vores nye partner, fortæller Svenning Tvede.  

Juli 2012

 

Innordic International A/S drejer nu over på også at beskæftige sig med kvægbrug.

DSC_0001.JPG - Højre billede 306x316

Svenning Tvede, indehaver af Innordic International A/S - lancerer produkt-nyhed, der kan hjælpe landbruget i kampen mod digital laminitis.

Støt MagasinetInnovation.dk med en donation - klik her.

Læs også: